
Triton fylder 90 år
Den 15. maj er det 90 år siden, at TRITON blev stiftet som forening tilbage i 1935; den gang med hjemsted i København.
I årene frem til 1970 voksede klubben, og det blev svært at få plads nok i Øbrohallen, så TRITON så sig om efter andre muligheder. I 1970 flyttede klubben til Ballerup.
Der var stor interesse for svømning i Ballerup kommune og specielt for klubbens svømmeundervisning for de yngste. Medlemstallet voksede til 1500 medlemmer – et medlemstal som holdte sig konstant i en del år.
”Som svømmeklub sætter vi først og fremmest en store ære i at lære børn at svømme og med stor indsats fra vores mange dygtige trænere i vores Svømmeskole. Til de børn, som har et udviklingspotentiale og lysten til mere svømning, har vi vores Konkurrenceafdeling til at løfte den fornemme opgave.
TRITON har i alle årene været en stolt eliteklub med mange dygtige svømmere, der gennem tiden har deltaget i EM, VM og OL og vundet et hav af medaljer ved danske og nordiske mesterskaber.
Ved OL både i 2021 og 2025 havde TRITON klubbens landsholdssvømmer Signe Bro med, som begge gange kvalificerede sig til semifinalerne.
”Vores største fødselsdagsønske er at få etableret et 25m bassin til East Kilbride Badet. Det ville gøre, at vi kunne invitere endnu flere børn til at lære at svømme og blive en del af en mangeårig stolt svømmekultur”, siger Rasmus Jørgensen, formand for klubben.
Siden 2009 har TRITON været en del af Ballerup Elitekommunesamarbejde med Team Danmark. Det er et samarbejde som har været med til gennem årene at udvikle svømmeklubben på det mere strategiske og organisatoriske område.
Det har bevirket, at klubben i dag er veldrevet med bestyrelse, arbejdende frivillige udvalg, officials, engagerede forældre og trænere.