TRITON i EM holdkap-projekt

To af TRITONs bedste elitesvømmere er udtaget til EM holdkap-projekt

TRITONs landsholdssvømmer Signe Bro og elite seniorsvømmer Liva Palmund er udtaget til at deltage i SVØMs holdkap projekt forud for EM på Kortbane.

Projektet startes op med en event camp i Brøndby (Idrættens Hus) den 20. og 21 september. Målet med projektet er at øge Danmarks chance for medalje i damernes holdkonkurrencer ved EM Kort, der finder sted i perioden den 2. december til den 8. december.

Både Signe og Liva har hver især erfaring med international svømning på topplan og er begge på baggrund af deres seneste individuelle præstationer udtaget til dette projekt.