Svømning

To medaljer ved Nordiske Mesterskaber

TRITON sikrer 2 medaljer ved Nordiske Mesterskaber

For 3. gang i år er TRITON med til at have sikret danske medaljer ved de nordiske mesterskaber, som i denne weekend blev afholdt i Finland.

TRITONs junior elitesvømmer Liva Palmund svømmede sig fredag aften til en flot bronze medalje på hendes favoritdisciplin 100m ryg.

Lørdag lå Liva med 3. bedste tid på 200m ryg i det indledende afsnit om formiddagen, men da hvert land kun har 2 kvotepladser til finalen om aftenen, måtte Liva se sig forbigået denne gang, da Danmark havde to andre svømmere, som lå nr. 1 og 2.

På stævnets sidste finaledag, søndag, blev Liva udtaget til at svømme senior dameholdkappen på 4x200m fri og vandt sølv til Danmark.

”Alt i alt eet godt og lærerigt stævne for Liva, der forbedrer sig i 100m ryg og vinder bronze. I holdkappen fik Liva endnu en god oplevelse, og svømmede hendes næsthurtigste tid og var dermed med til at vinde sølv til Danmark”, udtaler Mads Maj, Elitetræner i TRITON.

Mads var selv tilstede i Finland, da han var blevet udtaget af SVØM som en del af trænerteamet.