Nets

Nets håndterer betalinger, informationer og leverer digitale sikkerhedsløsninger først og fremmest  i de nordiske lande. Vi er mest kendt for at stå bag produkter som Dankortet, Betalingsservice og NemID , der medfører, at de fleste danskere dagligt er i berøring med os og vores tjenester .

Nets er et af Nordeuropas førende selskaber inden for betalingsløsninger, informationsformidling og digitale sikkerhedsløsninger med en af de mest omfattende og innovative produktporteføljer i Europa. Vores ambition er at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for vores kunder ved at understøtte deres forretning – både nationalt og internationalt. Vi vil gøre det mere sikkert og enkelt at håndtere både økonomiske og informationsmæssige værdier.

Vi støtter udvalgte lokale initiativer i de lande, hvor driver virksomhed, og i Danmark har vi bl.a. valgt at støtte Team Ballerup – og dermed elitesporten i Ballerup. Vi mener det både er et godt formål og en god mulighed for at både kommune og lokale private virksomheder i fællesskab kan støtte udvalgte eliteinitiativer både økonomisk og med vejledning.

Mange af vores medarbejdere, der har deres daglige gang i vores kontorer i Malmparken eller på Lautrupbjerg, bor i Ballerup og omegn. Derfor giver det ekstra god mening for os – både som virksomhed og som arbejdsgiver – at støtte op om lokale unge talenter i deres bestræbelser på at opnå elitestatus inden for deres sportsgren.

logo_nets

www.nets.eu/dk