Andersen Biler A/S

Andersen Bilers historie

Begyndelsen

I 1963 etablerde Helge Andersen sig som selvstændig erhvervsdrivende. Via forskellige forretninger og en udlandstur, hvor han solgte biler hos Hansen Chevrolet i USA, slog han i 1972 dørene op til forretningen på Gammel Køge Landevej i Valby.

Under opholdet i USA havde Helge Andersen fået kælenavnet Andy – den lille and. I forbindelse med etableringen af forretningen i Valby, kom anden igen frem i lyset, og siden da har den været synonym med Helge Andersen.

Nye tider

Martin Frykmann og Peter Selck, der kom fra henholdsvis bankverdenen og bilbranchen, blev i 2003 medejere af virksomheden, der samtidig flyttede til Herlev og Ballerup. Medejerskabet var første skridt i et planlagt generationsskifte, hvorefter Martin og Peter blev de eneste ejere. Sammen med de mange dygtige medarbejdere har de sat yderligere tryk på den udvikling, Helge Andersen påbegyndte i Valby.