Svømning

Rejsebrev fra Budapest og Signe Bro

5 ugers udenlandsophold lakker mod enden

Signe beretter her om hendes oplevelse ved at være med:

Mit hold, NY Breakers, har svømmet 4 indledende stævner, og vi er nu på vej mod semifinalen som svømmes på lørdag og søndag. Vi er rigtig glade og stolte over at være nået så langt, og vi glæder os til semifinalen i weekenden.

Mellem stævnerne har vi trænet en hel masse. Jeg har faktisk kun haft en fridag i disse fem uger, men det har været vigtigt for mig at lære så meget som muligt, mens jeg har været her – så kan jeg holde fri mellem jul og nytår med god samvittighed.

Jeg har trænet i en gruppe med 2 polakker, en russer, en tysker og en amerikaner, og for mig har været spændende og udviklende. Jeg har fået en masse brugbare inputs fra nogle af verdens bedste trænere og lært en masse nye teknikøvelser.

Inden jeg tog hjemmefra, var jeg lidt skræmt ved tanken om at skulle være væk i 5 uger, og nu er tiden allerede gået.  Alt hvad jeg har lært på denne tur, er ikke kun noget, jeg kan bruge frem mod OL i 2021, men i også resten af min svømmekarriere.

Jeg har bevist overfor mig selv, hvor meget jeg rent faktisk kan holde til – både til træning og stævne, og jeg har fået en masse nye venskaber. Alt i alt er jeg meget taknemmelig over, at jeg fik muligheden for at tage afsted, og meget taknemmelig over, alt hvad denne tur har givet mig, både personligt og svømmemæssigt.