Mathias på kastelandsholdet til Madrid

Mathias Kveiborg fra Ballerup Atletik Klub er efter fornemme resultater i dette forår udtaget til at deltage på ungdomslandsholdet i hammerkast og diskoskast. Danmark skal på lørdag i konkurrence i Madrid mod Spanien, Portugal og den superstærke kastenation Hviderusland.

Mathias understregede sin fine form ved det store kastestævne på Ballerup Stadion i lørdags, hvor de fleste af Danmarks bedste kastere dystede med fin deltagelse af kastere fra Sverige.

Udover Mathias kastede Rasmus Jensen i hammer 53.80 meter, hvilket er tæt på det bedste resultat i BAK´s historie.

Rebecca Spiegelhauer som også er en dygtig stangspringer kastede det længste hammerkast (49.12 m) i klubbens historie.