TRITONs junior elitesvømmer Liva Palmund og elitetræner Mads Maj tager sammen til træningssamling i Antwerpen
På mandag rejser Liva og Mads sammen med en udvalgt trup af junior og seniorsvømmere fra landsholdet til træningssamling/lejr i Antwerpen.
Målet med træningen her er at tage hul på langbanesæsonen og svømmernes rejse mod de internationale mesterskaber i foråret og sommerens løb.
Her bliver der især fokus på teknik i vandet med bl.a. filmning.
Træningslejren afsluttes for Livas vedkommende med deltagelse i det prestigefyldte EuroMeet i Luxembourg (mini EM), hvor tidligere OL- og VM-svømmere kommer for at teste formen og konkurrenterne af.
Liva Palmund er blevet udtaget til at deltage i stævnet sammen med de øvrige danske landsholdssvømmere, da hun klarede A-kravet ved DM på Kortbane i december.
For Liva er EuroMeet en del af hendes “uddannelse og læring” som international svømmer. Liva har tidligere været udtaget til EM og Nordisk Mesterskab.