Svømning

Flot præstation ved DM for Juniorer

9 medaljer svømmet hjem ved denne weekends DM for juniorelite

TRITON var flot repræsenteret ved finaleafsnittene ved DM for toppen af Danmarks bedste junior elite svømmere.

Det blev til en samlet høst af 7 individuelle medaljer og to bronze-medaljer i pigernes holdkonkurrence på 4x200m fri og 4x100m Medley.

De individuelle medaljer blevet svømmet hjem af:

Gustav Stjernholm, sølv i 100m Medley og bronze i 200m Medley.
Liva Palmund, bronze i 50m ryg, sølv i 100m ryg og bronze i 200m ryg.
Kasper Bonnichsen, bronze i 200m fly.
Frederikke Eckhardt, bronzen i 400m Medley.

Liva Palmunds flotte resultater kvalificerede hende til de Nordiske Jr. Mesterskaber, som finder sted i december.

TRITONs elitetræner Mads Maj var godt tilfreds med weekendens resultater og medaljer:

“Vi har siden sæsonopstarten i august arbejdet med forskellige træningsgrupper i forhold til den enkelte svømmers disciplin og distancer. Og for mig var dette mesterskab for juniorer en test på, om den nye træningsstrategi virker efter hensigten. Indtil nu er jeg rigtig godt tilfreds”.